På kurset gennemgås kort årsager til demens og de funktionstab, som vanskeliggør en almindelig hverdag for den demente, men især tages udgangspunkt i de mange tilbageværende ressourcer ud fra en socialpædagogisk tankegang. Der fokuseres på ”Det gode liv” og hvorledes vi som personale med tilbud om meningsfulde oplevelser kan være med til at styrke den dementes livskvalitet. Desuden gennemgås anvendelsen af flere velegnede kommunikative metoder i samværet med mennesker med demens.Hvem deltager?
Medarbejdere i hjemmepleje og på plejehjem, som varetager pleje og omsorg for mennesker med demens.
Udbytte for deltageren
På kurset lærer deltagerne at komme bag begrebet demens og at få et indgående indblik i hvorledes vi kan kompensere for de mentale funktionstab samt hvorledes vi kan møde den demente på en respektfuld måde. Desuden sættes fokus på de ressourcer, som mennesker har – uanset hvor langt henne i et demensforløb de er og vi sætter fokus på velegnede aktiviteter og hvorledes vi på en enkel måde kan skabe gode oplevelser i hverdagen.
Udbytte for virksomheden
Virksomheden får medarbejdere der er i stand til at møde den demente med flere facetter og bruge sig selv som redskab i kommunikationen med den demente. Medarbejderen vil selv blive i stand til at reflektere over sin praksis, kunne skelne begreber som fællesskab, samvær og nærhed samt kunne komme med forslag til hvorledes livskvaliteten kan styrkes hos den enkelte borger.
Indhold
Undervisningen foregår i en vekselvirkning mellem indlæg og dialog med deltagerne. I indlæggene er der mange praktiske råd og eksempler på hvordan du i praksis, kan tilbyde meningsfulde oplevelser – også til svært demente.
- Hvordan taler jeg med et menneske med demens?
- Hvad giver mening for den demente?
- Hvordan kan jeg se, at det jeg gør, er godt nok?
- Kan jeg lave sjov med en dement?
- Hvad kan jeg gøre sammen med den demente?
Antal dage: 1-2 dage efter aftale
Holdstørrelse: Maksimum 32 personer
kontakt@kursusogtema.dk eller ring 61 70 26 18
