På kurset får deltagerne øget viden om den proces som sættes i gang når døden nærmer sig hos et menneske med en demenssygdom både ud fra det palliative forløb og en værdig livsafslutning. Dette giver en mulighed for at se tidlige tegn på livets afslutning og arbejde målrettet med den proces. Dels så man undgår unødige indlæggelser og opnår en værdig livsafslutning både til glæde for den døende, de efterladte pårørende samt personalet.
Underviser:
Charlotte Winsløw Ashi
Hvem deltager?
Personale der arbejder indenfor ældresektoren i plejecentre eller hos borgeren i eget hjem og andre med interesse indenfor døden.
Udbytte til deltageren
På kurset lærer du, at forholde dig professionelt til den enkelte borger, som er døende. Der bliver oplæg omkring de kliniske tegn, samtalens betydning samt det tværfaglige samarbejde som med fordel kan iværksættes.
Udbytte for virksomheden
Virksomheden får medarbejdere med større viden og forståelse for mennesker som er døende og deres pårørende. Medarbejderne får redskaber til at se de tidlige tegn på det døende menneske samt tilrettelæggelsen af en værdig livsafslutning. Virksomheden vil blive bedre rustet til at sikre borgerne den bedste livsafslutning og sikre unødige hospitalsindlæggelser.
Indhold
Undervisningen foregår i en vekselvirkning mellem indlæg, dialog med deltagerne og gruppearbejde. Teorien vil sideløbende blive illustreret med mange praktiske eksempler, så indholdet bliver genkendeligt for alle, der arbejder med ældre mennesker og som er døende.
Antal dage : 1-2 dage
