Blomstringsledelse© med fokus på relationel og styrkebaseret ledelse

Organisations- og udviklingskonsulent Vibeke Drevsen Bach

Drømmer DU ind i mellem om blive endnu mere skarp på, hvordan du kan udøve og mestre ledelse på måder, der får medarbejderen, beboerne og du selv – ja, hele økosystemet – til at fungere som en helhed og blomstre, så der sættes nye frø? Ku du ha lyst til at få inspiration til, hvordan man knytter Blomstrings-metaforen an til også at udfolde sig på det ledelsesmæssige og strategiske niveau, så du kan præsentere og navigere efter en helhedsorienteret ledelses- og omsorgstilgang? Så er kurset her måske noget for dig!

Underviser
Vibeke Drevsen Bach

Vibeke har, af relevans for dette kursus, Masteruddannelse i 0rganisations- og proceskonsultation fra ATTRACTOR en diplomuddannelse i ledelse fra DISPUK samt kørt individuel ledercoaching og gruppesupervision på forskellige niveauer gennem de seneste 7 år. Har egen erfaring som leder på flere niveauer gennem 11 år, blandt andet fra 4 år som sekretariats- og kampagneleder for Operation Dagsværk, en landsdækkende indsamlings- og oplysningskampagne samt 4 år som direktør i Livslinien som tæller 100 frivillige, der forebygger selvmord via telefonsamtale. Vibeke udviklet og Blomstrings-modellen©, Blomstrings-barometret© samt Blomstrings-ledelses tænkningen.

Hvem deltager?
Ledere, mellemledere, gruppeledere, gruppekoordinatorer.

Udbytte for deltageren
Kurset i ”Blomstringsledelse©” er ikke for hvem som helst, men for dig som per instinkt ved at beboerne blomstre når også medarbejdergruppen og lederen blomstre. Du som ser medarbejderne som langt mere end et par hænder på en fabrik, men snarere som unikke personer, der under de rette mellemmenneskelige og sociale betingelser rummer uanede potentialer, drivkraft og motivation som bare venter på at blive foldet ud. Du som ønsker en ledelsesstil hvor dialog, inddragelse, refleksion og anerkendelse fylder markant mere end monolog, dikteren og underkendelse.

Udbytte for virksomheden
Ledelsesstil hvor dialog, inddragelse, refleksion og anerkendelse fylder markant mere end monolog, dikteren og underkendelse.

Indhold
Teoretisk indføring til den anerkendende og værdsættende tilgang i lederskabet, med særlig introduktion til samtale, anerkendelse, værdsættelse og nærvær som hovedingredienser i det særlige gartneri. Vi træner lytter, spørge og afprøver kommunikationsværktøjer på alle mulige måder. I medbringer egne cases og udfordringer.

Formål

  • At stimulere den enkelte til yderligere at bedrive ”Blomstringsledelse©”
  • At give blikke på økosystemledelse
  • At bidrage til at den enkelte deltager får kontakt til sine egne talenter, potentialer og gode erfaringer med at bedrive ”Blomstringsledelse©”
  • At give den enkelte deltager værktøjer til at være til stede i nærvær og fylde sig selv op med energi
  • At give den enkelte deltager viden om og træning i anerkendende, værksættende og narrativt inspirerede metoder i det personlige ledelses- og organisationsudviklingsarbejde
  • At skabe refleksion omkring forskellige måder at arbejde med ledelse på
  • At skabe undersøgelse, dialog, refleksion og udveksling af gode erfaringer på tværs af institutioner og levebo-miljøer
  • At udvikle metaforen ”Blomstringsledelse©”, således at den bliver deltagernes egen styrkende metafor i hverdagslivet

Det kan du forvente!
Vi får fire meget berigende og intense internatdage sammen, hvor Vibeke agerer Gartner. Det betyder at vi tager afsæt i Vibekes program – men gør plads til at programmet må skabe sig selv undervejs, når vi bliver klare på behovene og mulighederne i rummet. Det betyder også, at vi løbende stiller os oven på det der sker i rummet, og bliver’ skarpe på hvordan Gartnerledelse kan se ud i praksis.

Du kan dog være ”nogenlunde” sikker på at blive fyldt med viden, blive inspireret og få smagsprøver på Gartnerledelse og økosystembetragtninger i din ledelse. Og du får rig lejlighed til at afprøve effekten af ”gødningstyper” som værdsættende undersøgelse, dialog, refleksion, anerkendelse og styrkebaserede tilgange.

Vi giver særlig opmærksomhed til helhedsforståelsen, sproget, relationen og kommunikationen som særlig vigtige gødningsprodukter indenfor ledelse. Hvad enten det er til brug i hverdagssamtalen, MUS-samtalen, teamudviklingssamtalen eller afskedigelsessamtalen.

Kurset sluttes af med en opfølgende dag en måned senere. Her hører vi hvordan det er gået i den mellemliggende tid, vi træner lidt mere og samler op på spørgsmål som presser sig på. Derfor afslutter de første tre dage af kurset med at udvælge ét udviklingsområde, som du særlig vil træne den følgende måned – indtil vi ses igen.

Tag gartnertøjet på – SE den særlige blomst du er og har i DIN have – gå herefter i havecentret efter den rette potte, jord og gødning. Glem ikke haveredskaberne så du også kan begynde at spotte og luge det ukrudt der står i vejen for at den unikke blomst kan fortsætte blomstringen!

Det forventer vi

  • At du har ledelsesansvar
  • At du har deltaget i en dag om Tom Kitwoods omsorgsfilosofi fortalt gennem Blomstringsmodellen©
  • At du er parat til at medskabe og tage ejerskab af kurset
  • At du er parat til udforske dig selv i din egen ledelsespraksis
  • At du vil afsætte tid mellem de to gange til at videreudvikle din organisation
  • At du kan holde ud at kurset kan forandre sig undervejs

Antal dage: 5-7 dage efter aftale
Holdstørrelse: Maksimum 26 personer

Kontakt kontakt@kursusogtema.dk,eller ring 61 70 26 18

Det sagde deltagere:

Comments are closed.

Get Cloud PHP Hosting on CatN