Marte Meo en metode til demensramte og senhjerneskadede med adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer

Masrte Meo og demenskonsulent Birgitte Lauritzen

Undervisningen fokuserer på at introducere til Marte Meo metoden, og dens anvendelsesmuligheder til at forbedre samspillet og kommunikationen med mennesker med demens og senhjerneskade med adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer.

Under hele kurset vil der være fokus på anerkendende kommunikation og samspil, koblet med eksempler fra videooptagelser.

Udbytte for deltageren
At få en forståelse for Marte Meo metoden og dens anvendelses muligheder, med en bred vifte af konkrete kreative løsningsmuligheder, til at forbedre samspillet og kommunikationen til mennesker med demens og senhjerneskade, samt en forståelse for de faktorer som indimellem gør kommunikationen og samspillet svært.

Det kan fx være hvis:

  • Der er problemer med, at udføre plejen.
  • Borgeren forlader ofte stedet.
  • Borgeren er meget urolig, eller det er svært at få en positiv kontakt.
  • Borgeren har svært ved at indgå i samspil med andre beboere.
  • Borgeren reagerer
  • Borgerens kommunikation eller adfærd er meget grænseoverskridende.
  • Nødvendigt med døgnvagt.
  • Undren over, hvorfor agere borgeren sådan i den givne situation.

Udbytte for virksomheden
Marte Meo metoden kan anvendes i alle relationer mellem mennesker, den kan være med til at:

  • Øge den enkelte medarbejders selvværd og selvtillid.
  • Skabe arbejdsglæde.
  • Udvikle faglige kompetencer.
  • Lette tunge arbejdsopgaver, fordi den enkelte får forståelse, for den borger man arbejder med.
  • Sænke sygdomsfraværet.
  • Kvalitetssikring af det pædagogiske arbejde – ”gør jeg det, jeg tror, jeg gør til gavn og glæde for den anden.”
  • Vedligeholde og udvikle tabte funktioner betyder både livskvalitet, selvværd, selvtillid og socialitet for den enkelte borger.
  • Reducere tidsforbruget hos den enkelte borger.

Hypotesen bag Marte Meo metoden er, at vi skal lære af vores egne succeser. Derfor sætter metoden fokus på ressourcerne frem for begrænsningerne. Når den professionelle part i samspillet ændre på sin måde at kommunikere og være sammen på, vil samspillet ændre sig. Mennesker vokser af succes og mestring.

Undervisningsform/indhold
Undervisningen veksler mellem teorioplæg, videooptagelser, dialog med deltagerne og praktisk analyse opgave.

  • Marte Meo metoden og dens anvendelses muligheder.
  • Kort hjernens opbygning – Alzheimer/Frontaldemens.
  • Afvikling af færdigheder udfra psykiater og demensforsker Barry Reisbergs ratingskalaer.
  • Videooptagelser af borger med Alzheimerdemens og Frontaldemens.

Antal dage: 1
Holdstørrelse: 30 – 40 personer

kontakt@kursusogtema.dk tlf. 61 70 26 18

Comments are closed.

Get Cloud PHP Hosting on CatN