Beskrivelse af kurset
Dette er et kursus i et beroligende behandlingskoncept, der bruges til at reducere urolig og/eller aggressiv adfærd hos mennesker med demens. På kurset lærer deltagerne at forstå demens og kortlægge årsager til urolig/aggressiv adfærd ud fra en helhedsorienteret menneskeforståelse, dvs. det enkelte menneske forstås ud fra både et fysisk og psykologisk perspektiv samt ud fra den gensidige påvirkning mellem krop og psyke. Desuden lærer man de konkrete behandlingsteknikker, og hvordan behandlingseffekten kan måles. Deltagerne tilegner sig således kompetence til, at de efterfølgende kan implementere behandlingskonceptet i den lokale organisation samt gøre brug af den helhedsorienterede tankegang i hverdagen.
Underviser
Fysioterapeut Marlene Jul Houmann
Hvem deltager?
Nøglepersoner, der kan igangsætte og gennemføre et beroligende behandlingsprogram, samt andre med interesse for reduktion af urolig/aggressiv adfærd. Der kræves minimum 2 års uddannelsesmæssig baggrund for at deltage.
Udbyttet for deltageren
På kurset tilegner du dig viden om:
- den helhedsorienterede tankegang
- hvordan et menneskes adfærd og sygdom påvirkes af både fysiske og psykologiske faktorer
- hvorfor det er nødvendigt at tage udgangspunkt i det hele menneske, når man skal forstå og hjælpe et menneske med urolig/aggressiv adfærd
- en analysemetode, som du kan bruge til at kortlægge årsager til urolig/aggressiv adfærd
- et behandlingskoncept, der kan reducere urolig/aggressiv adfærd
- konkrete beroligende behandlingsteknikker og effekten af disse
- hvordan behandlingseffekten kan måles
Udbyttet for virksomheden
Erfaringer har vist, at når det beroligende behandlingskoncept benyttes, kan følgende opnås:
- behovet for fast vagt reduceres
- det psykiske arbejdsmiljø for de ansatte forbedres
- livskvaliteten hos de andre beboere på plejecentret øges
- mennesket med den urolige/aggressiv adfærd får en roligere hverdag
Indhold
Undervisningen består først af et teoretisk oplæg, som er krydret med mange konkrete eksempler fra hverdagen. Oplægget giver en indføring i den helhedsorienterede tankegang og det beroligende behandlingskoncept:
- Hvad er det hele menneske? Beskrivelse af den helhedsorienterede fysioterapi.
- Hvorfor opstår urolig/aggressiv adfærd set fra et helhedsperspektiv?
- Hvordan kan man reducere den urolige/aggressive adfærd?
- Hvad består det urodæmpende behandlingskoncept af?
- Hvilke behandlingsteknikker bruges til at dæmpe urolig/aggressiv adfærd?
- Hvordan måles behandlingseffekten?
- Eksempler på behandlingseffekten fra egen praksis.
Derefter oplæres deltagerne i de konkrete behandlingsteknikker. Deltagerne prøver at behandle og bliver også selv behandlet for at opnå en dybere forståelse af teknikkerne samt behandlingseffekten.
Hjemkøb
Antal dage: 1 dag
Afholdes: Som firmakursus hos kunden
Holdstørrelse: Maksimum 20 deltagere.
Bestilling: Kontakt@kursusogtema.dk eller ring 61 70 26 18